MIT LIV I DAG

Min tilværelse i dag er på mange måder meget almindelig – og nogen vil sige normal. Jeg er gift og bor sammen med min mand og to børn, på Frederiksberg i København. Dagligdagen rummer alt dét en børnefamilie bærer med sig – fra indkøb, oprydning og aflevering af børn, til madlavning, legeaftaler og koordinering af ugens gøremål. For nogen vil ‘det normale’ virke gråt og kedeligt, men for mig føles det stort at kunne leve et helt ordinært liv.

Vi elsker at være i naturen, og tilbringer meget tid i vores feriehus. Et smukt træhus med en dejlig have, og blot 2 min. fra stranden. Det bliver til mange gåture i det skønne område, sten-samling på stranden og fælles arbejde i haven. At være i naturen – ude i luften – gør noget helt igennem godt for mig. Dét at mærke min krop, få kropskontakt – og bevæge mig.

Med børn i aldrende 8 år og 19 år, sker der rigtig meget i dem begge to. De udvikler sig i rivende fart og afsøger følelsen af identitet på forskellige måder. I dag skræmmer det mig ikke, men havde det været for 15 år siden, ville jeg konstant have betvivlet mine evner som mor – og føle mig utilstrækkelig ift. at give mine børn en god og sund opvækst.

I dag ved jeg godt at jeg er en god mor, og at begge børn trives. Jeg forventer ikke længere af mig selv, at jeg hele tiden skal overpræstere, og hele tiden gøre alting til UG med 7 stjerner. Med andre ord: jeg forsøger ikke at ramme det perfekte, velvidende det ikke eksisterer.

FORMIDLING OM KOMMUNIKATION, BORDERLINE & RECOVERY

Formidling har fyldt meget i mit liv – og i mange år er det ikke mindst blevet til mange oplæg om mit liv fra Borderline-ramt til recovery. Herunder undervisningsforløb i samspil med psykiatri- og socialsystemet, samt mentorsamtaler med sårbare borgere på bosteder, væresteder og i socialpsykiatriske centre.

TILBAGE PÅ DET ORDINÆRE ARBEJDSMARKED

Som så mange andre har erfaret, står organisationerne ikke nødvendigvis i kø for at koble sindslidende på arbejdsstaben. Og når det lykkes, lander vi ofte i lappeløsning-ansættelser i form af kortvarige ansættelser ved praktikperioder, vikariater og ad hoc projekter. Dette til trods for, at mange af os har stærke kompetencer på CV’et og gode uddannelser i baggagen.

Min vej tilbage til det ordinære arbejdsmarked har heller ikke været snore-lige, og flere gange er jobsamtaler kommet til at handle mere om psykisk sygdom end om kvalifikationer. Så tænker du måske; “Jamen kunne du ikke bare have holdt fortællingen om dine psykiske udfordringer for dig selv?”. Det har dels ikke været muligt for mig, da jeg er super nem at Google frem – og har formidlet om Borderline både på TV, i radioen og via artikler om emnet – og dels har det altid været et princip for mig, at stå ved min sindslidelse, da psykisk sårbarhed stadig er et tabu i vores samfund.

De seneste 7 år har jeg imidlertid fået godt fat i arbejdsmarkedet, bla. med ansættelser indenfor psykiatrien som kommunikator, projektkonsulent og recoverymentor – på helt almindelige vilkår.

I dag er jeg ansat på 3. år i rengøringsbranchen som marketing- og kommunikationsansvarlig – på almindelige vilkår.