MIT LIV I DAG

Min tilværelse i dag er på mange måder meget almindelig – og nogen vil sige normal. Jeg er gift og bor sammen med min mand og to børn, på Frederiksberg i København. Dagligdagen rummer alt dét en børnefamilie bærer med sig – fra indkøb, oprydning og aflevering af børn, til madlavning, legeaftaler og koordinering af ugens gøremål. For nogen vil ‘det normale’ virke gråt og kedeligt, men for mig føles det stort at kunne leve et helt ordinært liv.

Vi elsker at være i naturen, og tilbringer meget tid i vores feriehus. Et smukt træhus med en dejlig have, og blot 2 min. fra stranden. Det bliver til mange gåture i det skønne område, sten-samling på stranden og fælles arbejde i haven. At være i naturen – ude i luften – gør noget helt igennem godt for mig. Dét at mærke min krop, få kropskontakt – og bevæge mig.

Med børn i aldrende 5 år og 16 år, sker der rigtig meget i dem begge to. De udvikler sig i rivende fart og afsøger følelsen af identitet på forskellige måder. I dag skræmmer det mig ikke, men havde det været for 15 år siden, ville jeg konstant have betvivlet mine evner som mor – og føle mig utilstrækkelig ift. at give mine børn en god og sund opvækst.

I dag ved jeg godt at jeg er en god mor, og at begge børn trives. Jeg forventer ikke længere af mig selv, at jeg hele tiden skal overpræstere, og hele tiden gøre alting til UG med 7 stjerner. Med andre ord: jeg forsøger ikke at ramme det perfekte, velvidende det ikke eksisterer.

FORMIDLING OM KOMMUNIKATION, BORDERLINE & RECOVERY

Formidling har fyldt meget i mit liv, og siden 2011 er det ikke mindst blevet til mangt et personligt oplæg om Borderline og recovery – herunder undervisningsforløb i samspil med psykiatri- og socialsystemet, samt mentorsamtaler med sårbare borgere på bosteder, væresteder og i socialpsykiatriske centre.

TILBAGE PÅ DET ORDINÆRE ARBEJDSMARKED

Som så mange andre har erfaret, står organisationerne ikke nødvendigvis i kø for at koble sindslidende på arbejdsstaben. Og når det lykkes, lander vi ofte i lappeløsning-ansættelser i form af kortvarige ansættelser ved praktikperioder, vikariater og ad hoc projekter. Dette til trods for, at mange af os har stærke kompetencer på CV’et og gode uddannelser i baggagen.

Min vej tilbage til det ordinære arbejdsmarked, er ikke en undtagelse; det er både blevet til kortvarige projektansættelser og vikariater – herunder jobsamtaler som ofte kom til at handle mere om psykisk sygdom end kvalifikationer. Så tænker du måske; “Jamen du kunne da blot have holdt det for dig selv”. Det er bestemt ikke muligt for os alle sammen. I mit tilfælde er jeg temmelig nem at google frem.; jeg er stifter af foreningen Borderlinenetværket, formidler af emnet og interviewet i både aviser, i TV og radio.

De seneste 5 år har jeg imidlertid fået godt fat i arbejdsmarkedet, med ansættelser i psykiatrien som projektmedarbejder, peer-medarbejder og recoverymentor – på almindelige vilkår. Senest i retspsykiatrien som part af et nyetableret tværfagligt rehabiliteringsteam.
I dag er jeg fornylig blevet ansat som kommunikationskonsulent i en privat virksomhed – igen på helt almindelige vilkår. Dermed er jeg tilbage i kommunikationsbranchen som fastansat – og udfører ikke ‘blot’ enkeltstående kommunikations- og formidlingsopgaver for en bred vifte af virksomheder. For mig er det et personligt mål, jeg har nået.