UNDERVISNING:
Gennem de sidste 10 år har jeg haft glæden af at samspille med uddannelsesinstitutioner, psykiatriske institutioner og foreninger, om sammensætning af undervisningsforløb. Foruden egen gennemførelse af undervisning, er forløbene også flere gange foregået i et samspil med fagekspertiser.
Bla. fagekspertiser som jeg tidligere har haft som egne behandlere, i mit terapiforløb. Herunder Francisco Alberdi, tidligere overlæge/centerchef i Psykiatrisk Center København, og Per Sørensen, centerchef på Stolpegård.
Herudover oplever jeg et stigende antal forespørgsler på undervisning ift. kommunikation og formidling jvf. min uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund. Især bookinger omhandlende formidling om styrkelse af intern kommunikation og ekstern kommunikation.
Erfaringer fra samarbejdet har inspireret mig til at sammensætte nedenstående undervisningsforløb – omend undervisningen naturligvis kan sammensættes på mange andre måder. Det aftaler vi blot sammen.
Undervisningsmodul 1: Fokus på vejen frem til recovery – terapiformer samt diagnosens elementer.
Dag 1 – varighed: 2-4 timer.
Jeg ridser mit liv op, min baggrund – og hvordan jeg blev opmærksom på følelser som gennemgribende tomhed, manglende fornemmelse af et JEG – en identitet, og en stigende trang til at skade mig selv. Alt sammen fornemmelser og følelser jeg dengang ikke havde det mindste begreb om, eller kendte til nogen som helst baggrund for.
Jeg dykker ned i min recoveryproces – herunder mit intense terapiforløb, dialektisk adfærdsterapi, og hvilke elementer fra DAT, der gjorde en reel forskel. Hvilke færdigheder jeg stepvis kunne sætte i stedet for selvskaden, selvhadet og den rungende tomhed.
Undervisningsdagen rummer også gruppearbejde (af ca. 20 min. varighed) eller en øvelse.
Vigtigt for mig, er, at deltagerne i undervisningen får god mulighed for at stille spørgsmål undervejs – og at emner uddybes efter behov. Min erfaring siger mig, at undervisningen avler mange spørgsmål.
Dag 2 – varighed: 2-4 timer.
Undervisningen har fokus på dels diagnosen – ‘sproget’ – mekanismerne og adfærden. Hvorfor reagerer Borderline-ramte med forsvar? Hvorfor skubber Borderline-ramte hjælpsomme mennesker væk? Er Borderline-ramte manipulerende? Er Borderline-ramte generelt opmærksomhedssøgende?
Hvordan kan man som fagperson bedst håndtere mennesker med personlighedsforstyrrelsen Borderline? Hvad skal man vide? Hvad handler om fagpersonen selv?
Begreber som dissociering, projektiv identifikation og splitting gennemgås – og diskuteres. Evt. indlægges en øvelse her.
Undervisningsdagen rummer ligeledes en gennemgang af evidensbaserede terapiformer indenfor området: DAT (dialektisk adfærdsterapi), MBT (mentaliseringsbaseret terapi), skemafokuseret terapi, og overføringsbaseret terapiform.
Undervisningsdagen kan med fordel indeholde gruppearbejde undervejs.
Undervisningsmodul 2: Fokus på pårørende, relationer og Borderline-ramtes adfærd.
Dag 1 – varighed: 2-4 timer.
Jeg gennemgår kort mit liv – min vej frem mod recovery – samt diagnosen og ‘sproget’ (basale forsvarsmekanismer og adfærd).
Hvordan reagerer et Borderline-ramt menneske – og hvorfor reagerer hun/han sådan? Hvad kan ligge til grund for diagnosen? Hvad siger forskningen?
Jeg gennemgår kort terapiformerne, som har god evidens ift. behandling af Borderline-ramte mennesker.
Undervisningen indeholder gruppearbejde (10 min. ca.) eller en øvelse.
Dag 2 – varighed: 2-4 timer.
Fokus vil nu ligge på pårørende – i første omgang pårørende som det Borderline-ramte menneske har en kontinuerlig kontakt med. Det kunne være familierelationer, venskaber, interesse-kontakter (idrætskammerater, foreningsliv m.v.) – eller fagpersoner som det Borderline-ramte menneske har en tillidsrelation til.
Hvordan er relationen i dag? Hvor går det galt i relationen? Hvilke tanker kan ligge på tværs? Hvad handler om dig selv? Hvordan er din egen følelsesregulering?
Oplægget vil nu fokusere på pårørende, som det Borderline-ramte menneske har et samspil med, men ikke nødvendigvis føler tillid til – eller måske ikke kender særlig godt. Det kunne være kontaktpersoner, psykologer, læger, sosu-assistenter, ergoterapeuter eller fx familierelationer, som det Borderline-ramte menneske mærker mindre tillid til.
Hvordan fungerer relationen? Hvad stiller sig på tværs? Er det mon fordomme eller stigma, som forhindrer et samspil? Hvor ligger de bedste erfaringer? Hvad har hidtil virket bedst?
Mentoring;
De sidste 6 år har jeg haft glæden af, at blive booket som mentor til forskellige opgaver. Ofte er det en borgers kontaktperson eller pårørende som skriver til mig, og mentor-opgaverne lander oftest ud i at jeg besøger en borger med psykisk sårbarhed på vedkommendes bosted eller i eget hjem – og forsøger at hjælpe hende/ham i retning af empowerment, håb og troen på egen recovery. Jeg arbejder anerkendende og kognitivt, og ikke mindst inspireret af mit eget terapeutiske forløb (dialektisk adfærdsterapi).
Mentor-samtalerne har p.t. haft varighed à 1-2 timer pr. gang, og hyppigheden af mentor-samtaler varierer fra en enkelt gang, til fx en gang om måneden.
